iubenda begynderguide

Kom godt i gang med iubenda

Kort om iubenda

iubenda er en komplet cookieløsning, der sikrer at dit website (hjemmeside, webshop mv.) overholder lovkrav på tværs af sprog og lovgivninger. iubenda supplerer et cookiebanner, privatlivs- og cookiepolitik for mange kendte tjenester, og automatisk scanning af dit website med aktiv håndtering af samtykke så scripts ikke afvikles i den besøgendes browser før brugeren har afgivet sit samtykke.

Vi bruger ét udtryk for flere begreber

Vi bruger udtrykket tjenester om både cookie-scripts og tracking-scripts i hele artiklen. På samme måde som cookiebanner også dækker over samtykke til sporingstjenester.

  • Cookie-scripts: Placerer en eller flere cookies i brugerens browser, som bla. kan aflæses af andre hjemmesider.
  • Tracking-scripts: Sporingstjenester som scripts, der kontakter en anden hjemmeside eller webservice med informationer om et igangværende besøg. Sporingstjenester kan f.eks. også være "pixels", et billede ofte på størrelse med 1 pixel, der loades fra en anden server og derved fungerer som sladrehank for et besøg på siden.

TIP: iubenda tilbageholder scripts så de ikke afvikles i kundens browser før den besøgende har afgivet sit samtykke. Og hvis iubenda ikke kender det pågældende script kan det tilpasses så det bliver synligt for iubenda — læs mere her.

Sådan fungerer det

Der er 3 overordnede elementer, som udgør din iubenda cookieløsning på websitet. Brug et øjeblik på, at gøre dig bekendt med deres formål så du genkender tingene under konfigurationen af iubenda.

iubendas cookieløsning introducerer 3 elementer på dit website:

(Placeringen af elementerne vises her med standardindstillingerne. Dette kan ændres i iubendas kontrolpanel)

  1. Cookiebanner: En samtykkedialog, cookie pop-up eller Privacy Controls and Cookie Solution som iubenda kalder det. Dialogen vises som det første når brugeren besøger websitet, og her skal den besøgende tage stilling til brugen af tjenester.
    • Vigtigt: iubenda benytter bagvedliggende kode, som blokerer scripts fra, at sætte cookies og tracke brugerens adfærd på baggrund af indstillingerne i samtykkedialogen. Mere om det senere.
  2. Privatlivs-widget: Knap til ændring af samtykke. Ikonet med nøglehullet vises på siden når cookiebanneret lukkes. Den benyttes til efterfølgende, at ændre indstillingerne for det samtykke brugeren gav via cookiebanneret.
  3. Dokumentationsknapper:
    • Privatlivspolitik: Åbner en dialog med oplysninger om behandling af persondata, og typen af data der indsamles på baggrund af de tjenester websitet benytter. I indholdet vises beskrivelser af de tjenester som brugeren giver samtykke til, at bruge via cookiebanneret.
      • Bemærk: iubenda kan supplere beskrivelser og blokering til mere end 2000 tjenester. Men, hvis du benytter tjenester som iubendas scanner ikke kender til skal du selv tilføje dem manuelt via iubendas kontrolpanel. Herefter vises de i privatlivs- og cookiepolitikken og omfattes af blokeringsscriptet. Mere om det senere.
    • Cookiepolitik: Åbner en dialog, som beskriver brugen af cookies og tjenester på dit website. Her forklares mere omkring typen af tjenester, og administration af samtykke. Dialogen linker til privatlivspolitikken og de to supplerer hinanden.
    • Vilkår og betingelser: Åbner en dialog, der som udgangspunkt beskriver standard vilkår og betingelser udarbejdet af iubenda på baggrund af løsningens kategorisering (hjemmeside, e-handel mv.). Her kan brugeren også tilgå websitets kontaktinformation.

TIP: En af fordelene ved at bruge iubenda er, at iubenda skriver teksterne til privatlivs- og cookiepolitikken for dig, holder dem opdaterede ved lovændringer, og kan levere dem på flere sprog.

Log ind

Log ind via dit ScanNet kundecenter på https://controlpanel.scannet.dk. Når du er logget ind i kundecenteret kan du via dit iubenda produkt tilgå iubenda kontrolpanelet:

Her finder du elementerne i iubendas kontrolpanel

Dit cookiebanners indhold bestemmes af din opsætning af Privatlivs- og cookiepolitik, hvor du tilføjer de tjenester, som benyttes på dit website:

Du logger ind i dit iubenda kontrolpanel via dit kundecenter ved os eller direkte på iubendas hjemmeside, hvis du har købt din løsning ved iubenda.

 

Sådan gør du

Opsætningen fungerer ved, at man benytter iubendas scanner til, at tjekke websitet for de oftest benyttede tjenester. Herefter tilføjer man evt. tjenester manuelt som scanneren ikke opfanger. Herefter generer iubenda integrationskoder til indsætning på websitet så cookiebanner osv. kan vises med de aktuelle informationer. Vi gennemgår indsætningen af koder nederst i artiklen, i sektionen Aktivering på websitet.

Fortsæt med de 3 punkter herunder, og vend efterfølgende tilbage til artiklen her for, at aktivere iubenda på websitet.

  1. Registrering af tjenester (opsætning af privatlivs- og cookiepolitik)
  2. Opsætning af cookiebanner og widget (Privacy Controls and Cookie Solution)
  3. Opsætning af vilkår og betingelser

 

Aktivering på websitet

Når du har opsat iubenda (se sektionen Sådan gør du herover) skal de koder som iubenda genererer til formålet indsættes på websitet således, at cookiebanner osv. vises på siden. Koderne finder du via knapperne INTEGRER:

Bemærk at du kan tilgå integrationskoderne for vilkår og betingelser under privatlivs- og cookiepolitik, da alle integrationskoderne findes på samme side.

Her indsættes koderne på websitet

Bruger du Hjemmesideprogram, WordPress eller ScanNet Webshop? Klik på et af følgende links for at gå til opsætningen:

Validering af opsætning

Når opsætningen er gennemført kan man aktivere integrationstjeklisten i iubendas kontrolpanel, der kører en scanning af opsætningen:

 

Værd at vide

  • Tilføjelse af brugerdefinerede tjenester: Hvis du benytter tjenester, som ikke er alment kendte og derfor ikke findes i iubendas register kan de tilføjes manuelt, hvilket indbefatter tagging af scripts til registrering i iubenda. Læs mere i iubendas dokumentation.
    Bemærk: Manuel tilføjelse af tjenester kræver abonnementspakken Advanced eller større.

Bemærkninger

Hvis du installerer plugins, tilføjer nye udvidelser til dit produkt eller har indsat YouTube videoer, Pinterest widgets mv. skal du tilføje tjenesterne i iubenda. iubendas indbyggede scanner vil periodisk tjekke dit website for ændringer og sende en mail, hvis den finder nogle tjenester som der ikke er taget højde for. Men der kan også være tjenester som iubenda ikke kender til og derfor skal du også selv være opmærksom på dette.

Generelle spørgsmål (FAQ)

Her er en række ofte stillede spørgsmål vedr. iubendas funktionalitet. Bemærk: information vedr. abonnementspakker er henvendt kunder, som har købt abonnementet igennem os og ikke igennem iubenda da der kan være nogle forskelle pakkerne imellem. Hvis du har købt dit abonnement igennem iubenda skal du kontakte iubenda for specifik information vedr. din abonnementspakke.

  • Hvordan beregnes sidevisninger? - 1 sidevisning tælles når en bruger besøger en hvilken som helst side, hvor cookiebanneret er implementeret.
  • Hvad sker der når antal sidevisninger er nået/overskredet? - Vi sender en e-mail notifikation ved 80% af dit forbrug og igen ved 100%. Overskrides grænsen, vil funktionalitet som scanneren, der automatisk overvåger din side blive deaktiveret. Ved vedvarende overskridelse vil cookiebanneret blive deaktiveret (markeret med et udråbstegn på dit privatlivs-widget) og du risikerer complianceproblemer.
  • Hvordan differentieres imellem forskellige sprog? - Sprog baseres på din webadresse i iubendas kontrolpanel. Det kan både være baseret på separate domæner, subdomæner eller parametre i URL'en. På nogle systemer bestemmer det valgte sproglag, under indsættelsen af cookiebanner-koden, hvilket sproglag cookiebanneret vises på.
  • Hvordan genkalder jeg cookiebanneret i min browser? - Cookie samtykke gemmes i en cookie i browseren med signaturen _iub_abcd12345678, der har 1 års udløb. Hvis du helt ønsker, at slette cookieindstillingerne og genkalde det oprindelige cookiebanner skal du slette denne cookie i din browser. Alternativt kan du ændre cookie-indstillinger ved, at klikke på privatlivs-widget, hvilket dog ikke genkalder det oprindelige cookiebanner.
  • Er det nødvendigt, at bruge en cookieløsning? - Generel indhentning af samtykke er nødvendig på baggrund af Persondataforordningen (GDPR). Og da de fleste webistes benytter cookies til basisfunktionaliteten vil indhentning af samtykke til disse være nødvendigt, også selv om du f.eks. ikke benytter andre tjenester som Google Analytics eller Facebook Pixel mv. Du kan se, hvilke cookies et website sætter via din browsers udviklingsværktøjer.

Læs mere

Artikler i denne serie

Artikler på iubendas hjemmeside