Artikler & vejledninger / E-mail & Office / Mailcloud / Opsætning af POP3 i Windows Live Mail

Opsætning af POP3 i Windows Live Mail


Opsætning af POP3 i Windows Live Mail

Nedenfor finder du ScanNets vejledning til, hvordan du sætter en POP3-konto op i din Windows Live Mail.

POP3 er den simpleste type e-mailserver og kører bl.a. på Microsofts Exchange-platform. Har du Hosted Exchange Light fra ScanNet, skal du benytte denne vejledning.

Det er også muligt at hente vores PDF-vejledning, som du kan gemme på din computer, sende til en ven eller udskrive til dine kollegaer.


Hent vejledning som PDF


Før du går i gang

For at gennemføre denne vejledning skal du have følgende klar:

  • Login-oplysningerne til din POP3-konto
  • Windows Live Mail installeret på din computer

Vejledning

Denne vejledning tager udgangspunkt i Windows 7. Benytter du en anden Windows-version, kan betegnelserne variere en smule.

Opsætning af POP3-konto i Windows Live Mail

Første gang du starter Windows Live Mail (billede 1), åbner vejledningen for opsætningen af en e-mailkonto. Hvis vejledningen ikke starter automatisk, skal du under fanen ”Konti” åbne punktet ”E-mail”.

Udfyld felterne markeret med en rød stjerne (billede 2):

  • E-mailadresse: Indtast din e-mailadresse.
  • Adgangskode: Indtast adgangskoden som blev valgt sammen med din e-mailadresse.
  • Vist navn…: Skriv navnet på afsenderen for e-mailadressen.
  • Sæt kryds i punktet ”Konfigurer serverindstillingerne manuelt”.

Tryk på ”Næste”.

Du skal nu udfylde felterne (billede 3):

Oplysninger om indgående server:

  • Servertype: Vælg ”POP”.
  • Serveradresse: Indtast ”pop3.mailcloud.dk”.
  • Godkend ved hjælp af: Vælg ”Godkendelse af sikker adgangskode”.
  • Logonbrugernavn: Skriv din e-mailadresse.

Oplysninger om udgående server (billede 3):

  • Serveradresse: Tast ”smtp.mailcloud.dk”.
  • Port: Indtast ”587”.
  • Sæt hak i: ”Kræver en sikker forbindelse (SSL)” og ”Kræver godkendelse”.

Når du har udfyldt alle felterne, skal du trykke på ”Næste”

Din e-mail konto er nu oprettet og klar til brug (billede 4).





Kontakt ScanNet kundeservice

Fandt du ikke dit svar i denne artikel?


Ring til kundeservice på:
75 53 35 00