Artikler & vejledninger / E-mail & Office / Mailcloud / Opsætning af POP3 i Outlook 2010

Opsætning af POP3 i Outlook 2010


Med denne vejledning har du mulighed for at opsætte en POP3 konto i Outlook 2010.

Der tages udgangspunkt i at du allerede har Outlook 2010 installeret og du kender din e-mailadresse samt adgangskoden for denne.


Hent vejledning som PDF


Profil

Du kan starte opsætningen på flere mulige måder. Vi anbefaler, at du starter med at oprette en Outlook Post profil under Windows 7’s kontrolpanel: Åben ”Start” / ”Kontrolpanel” / ”Brugerkonti og Familiesikkerhed”. (fig 1)

Åben “Post”. (fig 2)

Det er valgfrit hvad du kalder sin profil, f.eks. Outlook eller sin e-mail adresse. (fig 4)
Tryk på ”Tilføj”, (fig 3) såfremt der ikke allerede eksisterer en ”profil”. Eksisterer der allerede en eller flere profiler, tryk da ”Vis profiler…”.

Opsætning

Det er ikke muligt at benytte den automatiske kontoopsætningsfunktion og du bør derfor vælge ”Konfigurer serverindstillinger eller yderligere servertyper manuelt”. (fig 5)

Klik ”Næste” og vælg ”Internet e-mail”. (fig 6)

Følgende felter skal udfyldes (markeret med en rød stjerne): (fig 7)

  • Dit navn: Skriv det navn du vil have ”bundet” sammen med din e-mail adresse
  • E-mail-adresse: Indtast din e-mail adresse
  • Kontotype: POP3
  • Server til indgående post: Tast ”pop3.mailcloud.dk”
  • Server til udgående post: Tast ”smtp.mailcloud.dk”
  • Brugernavn: Det er din fulde e-mail adresse
  • Adgangskode: Adgangskoden som blev valgt sammen med din e-mail adresse
Tryk ”Flere indstillinger...”.

Under ”Flere indstillinger…” finder du et vindue med 4 faneblade, hvor der skal redigeres i felterne for ”Server til udgående post” og ”Avanceret”. Se mere nedenfor. (fig 8)

Under fanen ”Server til udgående post”, skal du sætte flueben i punktet ”Server til udgående post (SMTP) kræver godkendelse” og markerer ”Brug samme indstillinger som på serveren til indgående post”. (fig 9)

Under fanen ”Avanceret”, skal du ændre den udgående port ”Server til udgående post (SMTP)” til ”26”. (fig 10)

Note! Vi tillader også at man sender igennem standard port 25, dog bloker mange internet udbydere i dag for denne port og derfor tilbyder vi et alternativ (port 26).

OBS! Er der krav om at forbindelsen er krypteret, tilbyder vi også muligheden for det, se under ”Krav om sikkerhed”.

Tryk ”OK” og ”Næste”. (fig 11)

Din e-mail konto er nu oprettet og klar til brug. (fig 12)

Anden e-mail klient

Har du en ældre udgave en Outlook eller en helt andet e-mail klient, vil indstillinger som beskrevet her i vejledningen, stadig være de samme, muligvis dog med en anden tekst formulering.

F.eks. vil man skulle på en Apple Mac i OS X Mail, under ”Serverindstillinger” og der skal sættes flueben i ”Brug Secure Sockets Layer (SSL). Vælg underfanen ”Avanceret” og sæt kryds i ”Brug SSL”.

Du finder fra det nye kontrolpanel http://cp.mailcloud.dk under punktet ”Generelt” en række vejledninger for de mest brugte e-mail klienter.

Krav om sikkerhed

Du finder mulighed for de ekstra sikkerhedsindstillinger under ”Konto indstillinger” / "Flere indstillinger..." og fanen "Avanceret". (fig 13)

Sæt flueben i punktet ”Denne server kræver en krypteret forbindelse (SSL)” og som automatisk retter porten for ”Server til indgående post (POP3)” til ”995”. Derudover skal man vælge ”TLS” for ”Brug følgende type krypteret forbindelse”.

Oplever man problemer med at sende e-mails, kan en løsning være at skifte port på server til udgående post (SMTP) til ”26”, i stedet for standard porten på ”25”.




Kontakt ScanNet kundeservice

Fandt du ikke dit svar i denne artikel?


Ring til kundeservice på:
75 53 35 00